Mange kender ikke forsikringsselskabets vilkår – og det går ud over sikkerheden
Hvis uheldet er ude, og bilen skal repareres, har de fleste af os tiltro til, at det sker på bedste vis, og at vi får bilen tilbage i samme stand. Flere forsikringsselskaber beder dog autoværkstederne om at benytte uoriginale eller brugte dele ved reparation af en skade, og det kan have konsekvenser for sikkerheden og bilens garanti. En ny undersøgelse udarbejdet for Ford Danmark viser, at 6 ud af 10 danskere ikke kender deres forsikringsvilkår omkring brug af reservedele. Forsikringsbetingelserne er uigennemskuelige, og nu går Ford ind i sagen for at skabe bevidsthed hos kunderne.
I 2017 var der i alt over 340.000 takserede skader på person- og varebiler i Danmark. Når bilen skal repareres kan der være stor forskel på, om det sker med originale eller uoriginale og brugte reservedele. Som et oplæg til denne debat har Autoskadebranchen, SKAD, i samarbejde med FORCE Technology testet et udvalg af originale og uoriginale autodele overfor hinanden i forhold til bl.a. trafiksikkerhed og værditab.
Rapporten, der kan hentes gratis på www.skad.dk, viser, at forskellene mellem originale og uoriginale reservedele er af en sådan karakter, at det kan have indflydelse på sikkerheden i forbindelse med et eventuelt uheld. Fx var styrken på de testede uoriginale dele markant lavere end de originale dele, mens de kun optog 25% af den energi, som de originale dele optog ved sammenstød. Alligevel vælger flere forsikringsselskaber fortsat at bede autoværkstederne om at benytte uoriginale eller brugte reservedele i forbindelse med en reparation.
”Selvom rapporten kun tester enkelte dele og ikke brugte af slagsen, så er det bekymrende”, siger Helle Mathiasen, Marketingchef for Eftermarkedet hos Ford Danmark. ”Når man kører hjem fra autoværkstedet, tænker man naturligvis, at nu er alt i den skønneste orden. Men i virkeligheden kan sikkerheden i bilen være markant forringet. Vi synes, at det er vigtigt, at problematikken bringes frem i lyset, så forsikringskunden selv kan tage et aktivt valg. Det bør ikke stå med småt eller mellem linjerne i et langt dokument af forsikringsbetingelser”.
Ford Danmark har derfor indledt en landsdækkende kampagne, der skal få danskerne til at stille krav til deres forsikringsselskab. En undersøgelse viser nemlig, at vi danskere ikke ved, hvordan vores forsikringsselskabs vilkår er omkring brugen af originale eller uoriginale og brugte dele i tilfælde af reparation af bilen efter et uheld.
Forsikringsselskabernes vilkår er uigennemskuelige
Ifølge undersøgelsen vil 77% af danskerne gerne selv have mulighed for at vælge, hvorvidt der skal benyttes originale eller uoriginale og brugte reservedele på deres bil*. Alligevel ved næsten 3 ud af 4 danskere ikke, at nogle forsikringsselskaber forbeholder sig retten til at bede autoværkstedet om at benytte uoriginale eller brugte dele for at udbedre en skade.
Når man nærlæser forsikringsbetingelserne fra en række større danske forsikringsselskaber er det også svært at finde hoved og hale i. Det er en tendens, som Ford Danmark håber på at kunne ændre:
”I mange tilfælde står det ikke sort på hvidt i betingelserne, hvorvidt forsikringsselskabet kan kræve, at autoværkstedet reparerer med uoriginale eller brugte dele. Det kræver ofte, at man som kunde tager direkte kontakt til sit forsikringsselskab og spørger specifikt ind til det. Og det fordrer, at man er opmærksom på problemstillingen”, fortæller Helle Mathiasen. ”Derfor håber vi, at kampagnen kan gøre, at flere danskere tager fat i deres forsikringsselskab og stiller krav til brugen af reservedele – eller som minimum er bevidste om risikoen ved uoriginale og brugte reservedele”.
Danskerne skal have klart besked
Fremover vil Ford Danmark gennem deres forhandlere i hele landet gøre kunderne opmærksom på, hvis forsikringsselskabet har bedt dem udføre en reparation med uoriginale eller brugte reservedele. Det vil samtidig have den konsekvens, at den pågældende reservedel ikke kan omfattes af bilens generelle garanti, da Ford ikke kan tage ansvaret for uautoriserede eller brugte reservedele på grund af den eventuelle sikkerhedsrisiko. Af samme årsag vil reservedelen og det relaterede område på bilen ikke være dækket af garanti mod rustgennemtæring.
Læs mere om undersøgelsen her.
Nyheder og events
-
I forbindelse med at vi har været ved at rydde op og gøre klar til det ny kapitel…
-
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Bilforhandleren Martin Iversen i Sønderborg giver Ford salg og service videre til Pedersen & Nielsen
Bilforhandleren Martin Iversen i Sønderborg giver Ford salg og service videre… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i… -
Ford E-Transit: Skandinaviens første elektriske trossebil på Aarhus Havn
Ford Pros elektriske E-Transit er en fast del af arbejdet på Aarhus Havn, hvor…