Fremtiden spår automatisk opladning uden at løfte en finger

09-08-2022

At sætte sin elbil til ladning er ofte lynhurtigt overstået, men sidder man for eksempel i kørestol, er det ikke sikkert, at det er lige så simpelt. Et nyt pilotprojekt fra Ford tester lige nu en automatisk ladeløsning, hvor du på intet tidspunkt behøver at stige ud af bilen. Alt foregår nemlig ved hjælp en af robotstyret ladestander.

Et drilsk ladekabel kan give os alle sammen sved på panden, når det på magisk vis har formået at vikle sig sammen. Forestil dig så, at du samtidig sidder i kørestol eller har en funktionsnedsættelse, så du derudover også kan opleve udfordringer, når ladekablet skal tilkobles ladestanderen eller bilen.

Ford tester lige nu en automatisk ladeløsning til elektriske biler, hvor der netop er taget hensyn til alt dette. Den smarte prototype er udviklet således, at du blot skal bruge din telefon, og herefter finder en robotstyret arm med ladekabel selv vej til din bils ladestik. Teknologien er ikke kun til gavn for personer med fysiske handicap, men kan også være en stor hjælp for eksempelvis ældre. På sigt kan teknologien i kombination med selvkørende biler desuden betyde, at hele ladeprocessen kan blive fuldautomatisk.



- Ford har en klar ambition om, at alle skal kunne færdes frit. Som det er i dag, kan det være en udfordring for nogle bilister, når der skal fyldes konventionelt brændstof på bilen, eller hvis den elektriske bil skal oplades. Med den robotstyrede løsning gør vi ladeprocessen nemmere, hvilket kan have ekstra stor betydning for nogle bilister, siger Birger Fricke, forskningsingeniør, Research and Innovation Center, Ford of Europe.

En automatisk løsning uden hjælp fra andre

Det robotstyrede ladekabel finder selv vej til bilens ladestik, hvilket sker ved hjælp af et lille kamera. Via FordPass-appen kan deltagerne i det igangværende pilotprojekt følge bilens ladestatus undervejs, og altså følge med i, hvor meget strøm der er på bilen, samt hvornår batteriet er fuldt opladt – præcis som det er tilfældet i dag for nuværende Ford-kunder, der benytter sig af den smarte FordPass-app. Når bilen er opladt, kobles ladekablet automatisk fra bilen og robotarmen vender retur til sit udgangspunkt.

Se her, hvordan det fungerer:

- Jeg stoppede med at fylde tanken på min bil for flere år siden. Det har min mand gjort for mig, da det simpelthen var for krævende. Med den robotstyrede ladestander behøver jeg ikke længere være afhængig af andre, når jeg skal oplade min elbil i fremtiden, siger Angela Aben, der arbejder med kommunikation hos Ford Europa og desuden er kørestolsbruger.

Den robotstyrede ladestander, der er udviklet på universitetet i Dortmund i Tyskland, vil i fremtiden kunne installeres på parkeringspladser og i private hjem.

En fremtid med førerløse biler og fuldautomatisk opladning

Det kan være svært at forestille sig, men meget tyder på, at hele opladningsprocessen kan være fuldautomatisk i fremtiden med minimal eller ingen involvering fra føreren af bilen. I stedet for vil føreren blot kunne sende sin selvkørende elbil af sted til ladestationen, hvor opladningen sker automatisk og derefter kan føreren kalde bilen retur, når opladningen er færdig.

Forskningsprojektet med den robotstyrede ladestander er en del af Fords storstilede elektrificeringsplan. Et opfølgningsprojekt med det europæiske ladenetværk IONITY går desuden videre med projektet og undersøger, hvordan teknologien kan optimeres yderligere.

Fords omfattende ladenetværk ’BlueOval Charge™ Network’ giver allerede kunder adgang til mere end 300.000 ladere i hele Europa.

Kilde: MyNewsDesk

Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Martin Iversen Aps

Nyheder og events

Se nyheder fra Martin Iversen Aps